tirsdag den 23. oktober 2012

Gødning på godt og ondt

Opgaven lød på at lave en animationsfilm, der formidlede noget fagligt. Det var et samarbejde mellem TAW og VGHF med vores naturfagslærere, Camilla Hansen, Jakob Tinggaard og Jeppe Nielsen, til hjælp med det faglige indhold og Kenneth Boris til visuel assistance.

Resultatet ser således ud:



Idéen var at gå lidt utraditionelt til værks og forsøge at forklare noget fagligt med stemninger og følelser.
Her var det faglige 'hvad er fosfor?', og det, vi så har forsøgt at vise, er, at fosfor findes i gødning, som både har en god og en dårlig side. 'Den gode side' (i vores film) er, at fosfor får planten til at vokse hurtigere og gør den kæmpestor. Men som det ses, er filmen ikke færdig, og noget af det, der mangler, er 'den dårlige side'. Den skulle illustreres ved blomstens forfald og død, der skulle symbolisere, at overbrug af fosfor ikke er godt for naturen.

Jeg synes, at vores symboler endte med at være tilpas tydelige uden at blive for forklarende, men at billederne måske ikke er blevet så gribende og stærke, som jeg havde håbet.

Jeg var med til at filme blækket, at animere blomsten, at lave lyd og det generelle design.

Jeg var i gruppe med Asger Kjærholm, Emil Haugaard og Pernille Kirkeby.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar