Som vores store tidsprojekt slog mig og Simon Seindal os sammen og lavede det omfattende eksperiment, der senere ville blive kendt som "Urd", med Iben Lindebjerg som underviser.
"Urd" SKULLE HAVE VÆRET en 24 timer lang stopmotion-film med et ur, der havde ord i stedet for tal.
"Urd" BLEV en ca. 1 1/2 time lang stopmotion-film med et ur, der havde ord i stedet for tal i så dårlig kvalitet, at man knap nok kunne læse ordene.
(den færdige film er desværre gået tabt)
Her er hvordan 3 frames kunne have set ud:
Yderst er 'sekund-skiven', der ville bevæge sig et hak venstre-om hvert sekund. I midten er 'minut-skiven', der ville gøre det samme en gang i minuttet. Inderst er 'time-skiven', der ville bevæge sig et hak i timen. Præcis modsat af ethvert traditionelt ur er 'viseren' på Urd det eneste, der ikke bevæger sig.
I starten ville vi have lavet et fysisk ur, men fandt hurtigt ud af, at det ikke kunne lade sig gøre. Senere blev problemerne mere tekniske, og vi måtte sande, at de computere, vi havde til rådighed, på ingen måde kunne arbejde med så massive filer, som vi var oppe i.
Set i bakspejlet kunne vi nok godt have regnet det ud, og havde vi lavet det i dag, ville jeg nok have forsøgt at animere det i Flash eller noget lignende.
Jeg var med til at udvikle designet, at finde på ord, jeg skrev al teksten og var med til at tage billeder samt at sætte det sammen til en film.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar