Som vores store tidsprojekt slog mig og Simon Seindal os sammen og lavede det omfattende eksperiment, der senere ville blive kendt som "Urd", med Iben Lindebjerg som underviser.
"Urd" SKULLE HAVE VÆRET en 24 timer lang stopmotion-film med et ur, der havde ord i stedet for tal.
"Urd" BLEV en ca. 1 1/2 time lang stopmotion-film med et ur, der havde ord i stedet for tal i så dårlig kvalitet, at man knap nok kunne læse ordene.
(den færdige film er desværre gået tabt)
Her er hvordan 3 frames kunne have set ud:
Yderst er 'sekund-skiven', der ville bevæge sig et hak venstre-om hvert sekund. I midten er 'minut-skiven', der ville gøre det samme en gang i minuttet. Inderst er 'time-skiven', der ville bevæge sig et hak i timen. Præcis modsat af ethvert traditionelt ur er 'viseren' på Urd det eneste, der ikke bevæger sig.
I starten ville vi have lavet et fysisk ur, men fandt hurtigt ud af, at det ikke kunne lade sig gøre. Senere blev problemerne mere tekniske, og vi måtte sande, at de computere, vi havde til rådighed, på ingen måde kunne arbejde med så massive filer, som vi var oppe i.
Set i bakspejlet kunne vi nok godt have regnet det ud, og havde vi lavet det i dag, ville jeg nok have forsøgt at animere det i Flash eller noget lignende.
Jeg var med til at udvikle designet, at finde på ord, jeg skrev al teksten og var med til at tage billeder samt at sætte det sammen til en film.
fredag den 26. oktober 2012
Fremmed i Sit Eget Land
Spørgsmålet lød "hvorfor er det så svært at integrere fremmede i Danmark?", og så var der fri leg.
Lidt sent i processen kom jeg med i en gruppe, der endte op med at lave denne film:
I starten ville hovedpersonerne (Thomas Hæklund og Rasmus Baatrup) have klædt sig i burka og med skjult kamera have filmet viborgensernes reaktion på dem. Men en burka er ikke lige sådan at få fat på, og det gik med tiden op for os, at de nok mest ville ligne to danske drenge, der havde taget et sort lagen over hovedet. Vi så også potentiale i at tage en anden vinkel og vise dem, der er uintegreret i deres eget hjemland - de fremmede danskere.
Jeg kom med forslag og idéer og var hovedansvarlig for kostumer, hår og makeup
Kameramanden var Martin Skovby
Lidt sent i processen kom jeg med i en gruppe, der endte op med at lave denne film:
I starten ville hovedpersonerne (Thomas Hæklund og Rasmus Baatrup) have klædt sig i burka og med skjult kamera have filmet viborgensernes reaktion på dem. Men en burka er ikke lige sådan at få fat på, og det gik med tiden op for os, at de nok mest ville ligne to danske drenge, der havde taget et sort lagen over hovedet. Vi så også potentiale i at tage en anden vinkel og vise dem, der er uintegreret i deres eget hjemland - de fremmede danskere.
Jeg kom med forslag og idéer og var hovedansvarlig for kostumer, hår og makeup
Kameramanden var Martin Skovby
Farvelære
Her er nogle billeder fra et forløb om farvelære med Laura Schødt som underviser:
Kartoffeltryk-mønstre, vi senere lærte at lægge ind i photoshop som teksturer (det har jeg desværre ingen billeder fra).
Derudover arbejdede vi meget med at brække farver:
Fingermaling |
Kartoffeltryk-mønstre, vi senere lærte at lægge ind i photoshop som teksturer (det har jeg desværre ingen billeder fra).
Her har vi (Rasmus Baatrup og jeg) brækket forskellige spektral-farver med hvid og sort. |
Derudover arbejdede vi meget med at brække farver:
Den Universelle Velfærdsstat
Vi blev af vores underviser, Laura Schjødt, sat til at lave en masse thumbnails som brainstorming over emnet 'velfærd'. Meningen var, at vi skulle ende ud med en illustration af, hvad velfærd betød for os.
Ingen af mine idéer blev dog så store, at jeg syntes, at de kunne beskrive alle mine vigtigste tanker om emnet. Det endte derfor med, at jeg lavede fire illustrationer, der skulle anskue den universelle velfærd på forskellige måder. Nogle skulle være positive (da universel velfærd for mig er en utroligt positiv ting), mens andre er mere kritiske (da intet jo er perfekt).
En af de mest positive ting, jeg overhovedet kan komme i tanke om ved velfærdsstaten, er, at alle, uanset hvor velstående de er, kan få den hjælp, de har brug for. Det valgte jeg at illustrere ved, at en handikappet får hjælp til at gøre rent et sted, hvor han ikke selv ville kunne nå op.
En anden er, at den universelle velfærdsstat giver mulighed for at bryde den sociale arv. Det har jeg forsøgt at sætte billede på ved at vise tre elever i en skole. To af dem sidder med deres dyre elektronik og er ukoncentrerede, mens den elev, der kun har haft råd til papir og blyant, deltager aktivt i undervisningen.
Der er hele tiden snak om at skære ned på overførselsindkomsterne, og det er da også blevet gjort et par gange, så med denne tegning ville jeg sætte spørgsmål ved, hvorvidt man kan leve et værdigt liv, hvis man er nødt til at leve på velfærden. Den udefinerbare dåsemad var for mig et godt symbol på ringe sociale og økonomiske kår.
Jeg har egentlig ikke så meget at sige om denne her, da jeg synes, den falder lidt udenfor. Jeg ville nok bare gerne vise en helt anden vinkel på emnet.
'Stilen' grunder egentlig bare i, at jeg ville fortælle mine budskaber så enkelt som muligt. Derudover tog jeg, med hensyn til farverne, inspiration fra "Den Lille Prins" af Antoine de Saint-Exupéry:
Generelt er jeg tilfreds med udtrykket og forståelsen i billederne, selvom nogle af budskaberne måske kunne være kommet tydeligere frem. Tegneteknisk har jeg meget at lære (og har lært meget siden).
Ingen af mine idéer blev dog så store, at jeg syntes, at de kunne beskrive alle mine vigtigste tanker om emnet. Det endte derfor med, at jeg lavede fire illustrationer, der skulle anskue den universelle velfærd på forskellige måder. Nogle skulle være positive (da universel velfærd for mig er en utroligt positiv ting), mens andre er mere kritiske (da intet jo er perfekt).
Positivt: Hjælp til dem, der har brug for det |
Positivt: Alle har lige muligheder |
Kritisk: Hvor 'vel' er velfærden? |
Kritisk: Kan man kalde det velfærd, når der er fedme-epidemi? |
'Stilen' grunder egentlig bare i, at jeg ville fortælle mine budskaber så enkelt som muligt. Derudover tog jeg, med hensyn til farverne, inspiration fra "Den Lille Prins" af Antoine de Saint-Exupéry:
Generelt er jeg tilfreds med udtrykket og forståelsen i billederne, selvom nogle af budskaberne måske kunne være kommet tydeligere frem. Tegneteknisk har jeg meget at lære (og har lært meget siden).
Du Er Her - Dokumentarisk Tegneserie
'Du Er Her' var en slags visuel undersøgelse af, hvor vi er (Viborg). Med undervisning af Andreas Lindebjerg skulle vi i forskellige grupper med forskellige opgaver undersøge og illustrere Viborg. I min gruppe skulle vi lave en dokumentariske tegneserie. Vi valgte at tegne 5 billeder hver af forskellige steder i Viborg, som vi syntes kendetegner byen. Det blev til 20 billeder i alt - her er mine 5:
Vi misforstod opgaven, og billederne blev derfor overhovedet ikke så stemnings- og udtryksfulde, som det var meningen. Der er nogle ting ved udtrykket, jeg har brugt, som jeg er meget tilfreds med, men jeg tror også, jeg kunne have lavet nogle bedre billeder, hvis ikke jeg havde været så meget i tvivl om, hvad opgaven var.
Jeg var i gruppe med Søren Sparre, Silja Christensen og Martin Skovby.
Domkirken |
Borgvold |
Sct. Mogens Gade |
Området ved det gamle fængsel |
Det nye rådhus (parkeringspladsen) |
Vi misforstod opgaven, og billederne blev derfor overhovedet ikke så stemnings- og udtryksfulde, som det var meningen. Der er nogle ting ved udtrykket, jeg har brugt, som jeg er meget tilfreds med, men jeg tror også, jeg kunne have lavet nogle bedre billeder, hvis ikke jeg havde været så meget i tvivl om, hvad opgaven var.
Jeg var i gruppe med Søren Sparre, Silja Christensen og Martin Skovby.
onsdag den 24. oktober 2012
Croquis, 1.k
Studier, 1. k
Her er nogle langtidsstudier, jeg lavede i 1. k med Iben Lindebjerg som underviser
(med det ældste øverst og nyeste nederst)
Jeg synes, at det ses tydeligt, at jeg gik fra at have meget lidt forståelse for former --> lidt bedre forståelse, men stadig for meget fokus på outline --> at have forstået det med former og proportioner nogenlunde
(med det ældste øverst og nyeste nederst)
Jeg synes, at det ses tydeligt, at jeg gik fra at have meget lidt forståelse for former --> lidt bedre forståelse, men stadig for meget fokus på outline --> at have forstået det med former og proportioner nogenlunde
tirsdag den 23. oktober 2012
Gødning på godt og ondt
Opgaven lød på at lave en animationsfilm, der formidlede noget fagligt. Det var et samarbejde mellem TAW og VGHF med vores naturfagslærere, Camilla Hansen, Jakob Tinggaard og Jeppe Nielsen, til hjælp med det faglige indhold og Kenneth Boris til visuel assistance.
Resultatet ser således ud:
Idéen var at gå lidt utraditionelt til værks og forsøge at forklare noget fagligt med stemninger og følelser.
Her var det faglige 'hvad er fosfor?', og det, vi så har forsøgt at vise, er, at fosfor findes i gødning, som både har en god og en dårlig side. 'Den gode side' (i vores film) er, at fosfor får planten til at vokse hurtigere og gør den kæmpestor. Men som det ses, er filmen ikke færdig, og noget af det, der mangler, er 'den dårlige side'. Den skulle illustreres ved blomstens forfald og død, der skulle symbolisere, at overbrug af fosfor ikke er godt for naturen.
Jeg synes, at vores symboler endte med at være tilpas tydelige uden at blive for forklarende, men at billederne måske ikke er blevet så gribende og stærke, som jeg havde håbet.
Jeg var med til at filme blækket, at animere blomsten, at lave lyd og det generelle design.
Jeg var i gruppe med Asger Kjærholm, Emil Haugaard og Pernille Kirkeby.
Resultatet ser således ud:
Idéen var at gå lidt utraditionelt til værks og forsøge at forklare noget fagligt med stemninger og følelser.
Her var det faglige 'hvad er fosfor?', og det, vi så har forsøgt at vise, er, at fosfor findes i gødning, som både har en god og en dårlig side. 'Den gode side' (i vores film) er, at fosfor får planten til at vokse hurtigere og gør den kæmpestor. Men som det ses, er filmen ikke færdig, og noget af det, der mangler, er 'den dårlige side'. Den skulle illustreres ved blomstens forfald og død, der skulle symbolisere, at overbrug af fosfor ikke er godt for naturen.
Jeg synes, at vores symboler endte med at være tilpas tydelige uden at blive for forklarende, men at billederne måske ikke er blevet så gribende og stærke, som jeg havde håbet.
Jeg var med til at filme blækket, at animere blomsten, at lave lyd og det generelle design.
Jeg var i gruppe med Asger Kjærholm, Emil Haugaard og Pernille Kirkeby.
torsdag den 22. marts 2012
Hændernes Stemme - En Løsning
Vi havde Michelle Kranot til forløbet "Dokumentarisk animation". Vi lærte meget om, hvad det overhovedet vil sige, men også om, hvordan man bruger det.
F.eks. kan animation måske udtrykke nogle følelser kraftigere, end man ville kunne med almindelige filmiske virkemidler.
Den fulde dokumentar (med animationen ca. 20 sek. inde):
Vi har gennem både lyd og billede prøvet at give følelsen af, hvordan en tolk gør det 'blurede' og udefinerbare til noget klart og tydeligt.
Jeg var egentlig med ind over de fleste delprocesser i vores animations-produktion. Jeg hjalp Søren med hånd-animationen, Rasmus med lyd-animationen, og derefter arbejdede jeg med teksten. Det er derfor ret svært at sige, præcist hvad min rolle var.
Jeg var i gruppe med Søren Sparre, Thomas Hæklund, Benjamin Jørgensen og Rasmus Baatrup
F.eks. kan animation måske udtrykke nogle følelser kraftigere, end man ville kunne med almindelige filmiske virkemidler.
Den fulde dokumentar (med animationen ca. 20 sek. inde):
Vi har gennem både lyd og billede prøvet at give følelsen af, hvordan en tolk gør det 'blurede' og udefinerbare til noget klart og tydeligt.
Jeg var egentlig med ind over de fleste delprocesser i vores animations-produktion. Jeg hjalp Søren med hånd-animationen, Rasmus med lyd-animationen, og derefter arbejdede jeg med teksten. Det er derfor ret svært at sige, præcist hvad min rolle var.
Jeg var i gruppe med Søren Sparre, Thomas Hæklund, Benjamin Jørgensen og Rasmus Baatrup
Klassisk tegning og karakterdesign
Klassisk tegning og karakterudvikling med Iben Lindebjerg. Fokus på former og vægten gennem kroppen. At tegne med den flade side af pastellet hjalp mig meget.
I karakterudviklingen skulle vi lave en karakter ud fra Allan. Min fremgangsmåde var at tage en crouqis-tegning og så lave en karakter ud fra dens positur. Her er to eksempler:
Til sidst lavede jeg en karakter, der skulle have samme silhuet som Allan, men af helt andre grunde.
Numse-fokus for bedre vægtforklaring |
2 timer |
I karakterudviklingen skulle vi lave en karakter ud fra Allan. Min fremgangsmåde var at tage en crouqis-tegning og så lave en karakter ud fra dens positur. Her er to eksempler:
BjørneAllan |
GravidDameAllan |
Tegneserien "Welcome to your Utopia"
Efter flere ugers sidden fast gik det op for mig, at det var vigtigere, at jeg lavede noget, jeg syntes var interessant, end, at jeg lavede noget, der var pænt. Ved et tilfælde faldt jeg over Jimmy Corrigan: The Smartest Kid on Earth af Chris Ware
Jeg fandt ud af, at mediet interesserede mig, og gik straks igang.
Asger kom med i gruppen, og det er ham, der har stået for farvelægning og 'dekoration' (efter fælles enighed) af den færdige version, og ham, der har tegnet kortet. Det er primært mig, der har stået for 'designet' (fundet ud af, hvordan man laver en båd, en træhytte osv...), og mig, der har skrevet/lavet/tegnet teksterne. Her er det færdige produkt:
Jeg fik meget ud af den frihed, vi havde omkring selve konceptet 'tegneserie'. At vi selv kunne finde frem til den måde, vi mest havde lyst til at udtrykke 'Utopia' på, gjorde, at vi fik lyst til at udfordre både os selv og læseren til at tage aktiv stilling til, hvad 'Utopia' og også hvad 'tegneserie' egentlig er.
Her er den sat op som tegneserie:
Asger kom med i gruppen, og det er ham, der har stået for farvelægning og 'dekoration' (efter fælles enighed) af den færdige version, og ham, der har tegnet kortet. Det er primært mig, der har stået for 'designet' (fundet ud af, hvordan man laver en båd, en træhytte osv...), og mig, der har skrevet/lavet/tegnet teksterne. Her er det færdige produkt:
Jeg fik meget ud af den frihed, vi havde omkring selve konceptet 'tegneserie'. At vi selv kunne finde frem til den måde, vi mest havde lyst til at udtrykke 'Utopia' på, gjorde, at vi fik lyst til at udfordre både os selv og læseren til at tage aktiv stilling til, hvad 'Utopia' og også hvad 'tegneserie' egentlig er.
Her er den sat op som tegneserie:
Abonner på:
Opslag (Atom)